Om Pia

Pia Kelter-Legendre         

Kropsbehandler & træner




Om Pia..


Fra barnsben har jeg været i kontakt med behandlingsformen udviklet af afdøde Ole Kåre Føli, da jeg allerede som 5 årig gik hos ham. Jeg er kommet i verden med en meget stærk indføling, som guider mig i mødet med klienten. Ønsker man at flytte sig et andet sted hen med mere balance i kroppen og eksistentielt da er jeg stærk til at støtte dig heri. 

Jeg nærer et stort ønske om at støtte andre i at føle sig hjemme i sig selv og etablere en ro der både gør sig gældende i privatliv og arbejdsliv. En balance som kommer af at få åbnet til et afbalanceret forhold mellem de maskuline og feminine energier vi bærer i os.


Jeg har desuden stor erfaring med depression, angst, misburg og stress - herunder det moderne samfunds sygdom binyretræthed (langtidsstress).


Lidt mere om Pia og hendes uddannelser

Jeg er færdiguddannet ManuVision behandler og træner. Derudover er jeg oplært i biodynamisk kranio-sacral terapi og bindevævmassage. Jeg har tidligere uddannet mig til cand.comm. med psykologi som andet fag og derudover taget en Masteruddannelse i Afrikastudier. Efterfølgende har jeg benyttet uddannelserne gennem arbejde i erhvervslivet.

ManuVision-uddannelsen har været den absolut mest udfordrende og berigende uddannelse jeg har gennemgået. Blandt andet fordi man under uddannelsen gennemgår en personlig udvikling, der styrker den pågældende behandler i at møde klienten lige dér, hvor pågældende befinder sig i livet.


Jeg fik selv mine første af mange behandlinger af Ole Kåre Føli (tidligere Ole Hartung), da jeg var fem år. Ole og hans far Erland Hartung udviklede en behandlingsform, som ManuVision-behandling og Body SDS behandling udspringer af. De behandlinger jeg har modtaget af ham såede uden tvivl et frø, der gjorde, at jeg langt senere skulle uddanne mig til ManuVision behandler og træner. Ikke mindst fordi hele sjælen og tankesættet i ManuVision er det tætteste, jeg er kommet mine tidligere behandlinger hos Ole Kåre Føli.

Jeg har gennemgået min behandler og træner uddannelse på ManuVision-Skolen.

Her er jeg blevet undervist af de syv partnere, som har grundlagt skolen. De var den første årgang på den uddannelse Ole Kåre Føli lavede og til at begynde med underviste på.


Jeg har været optaget af kampkunst gennem mange år og finder meget inspiration heri, da jeg oplever filosofien kan kobles til, hvorledes vi finder balance og ro i kroppen i al almindelighed. Desuden er jeg optaget af orthomolekylær medidicin (viden om kost, vitaminer og mineraler og hvorledes samspillet af disse kan virke forebyggende og helbredende).


Jeg er sammen med Nicholas og sammen har vi Victor og Veronica